søndag den 7. maj 2017

Den lykkelige ejer af en kolonihave!

En regnfuld søndag for knap to måneder siden kastede jeg det allerførste blik på et lille, gråt træhus på en 900 m2 stor grund.



Det synede ikke af alverden, og jeg havde en fornemmelse af at husets sjæl kunne trænge til at låne lidt fra lidt Pippi Langstrømpe, så den fri iværksætteridyl kunne blomstre lidt mere op.

Alligevel var der ét eller andet over det, som gjorde, at jeg måtte derud igen - og igen.

Det lille grå hus har nu været mit i godt en måned og venter kun på at blive taget rigtigt i brug, blive knuselsket, brugt og gjort til den bedste plet i verden.


Jeg købte det uden møbler, og jeg har derfor været det faste indslag hos div. brugtvare-terminaler og genbrugsforretninger i Aarhus og omegn efter guld og oversete skatte. Det er vidunderlig jagt, og den efterfølgende indretning ligeså!

Der er blevet slæbt alt fra halmballer, frugtbuske, surdeje, værktøj, kommoder, madrasser, borde og stole og 189 andre ting ind gennem havelågen - og vandringen er slet ikke overstået endnu.




 Der er dog ved at være så meget ro over tingene, at jeg også er begyndt så småt at omdanne grunden fra grøn plæne og knæhøjt ukrudt til et sted, hvor flerårige buske, stauder og træer står side om side med de hurtigt omsættelige ting, der komme til at gro så mange steder som muligt.  



Pt. er der sat solbærbuske, hvidløg, purløg, oregano, rosmarin, kartofler, stiklinger af skovjordbær, rabarber, jordskokker og løvstikke i jorden. I løbet af de næste to uger er planen at få gravet højbed nr. 2 færdigt og løsnet jorden så meget, at den kan sås til med børnevenlige frø af to lige så venlige børn. Ærter, radiser, salat...og stangbønner til mig, tak.



 - Dette er et forsøg på at sætte kartofler uden at endevende et bed først. Princippet er taget fra Tycho og Kamilla på Friland, der blandt en masse andet spændende også arbejder med denne teknik. Det er første gang jeg forsøger, men om ikke andet er spændingen og nysgerrigheden så stor, at det allerede nu er det hele værd. Er du interesseret i at læse mere, så klik dig ind på deres hjemmeside: permakulturhaven.dk
Da jeg købte huset, satte jeg mig en enkel, men ganske klart princip, som helt overordnet tegner et billede af, hvilket sted, dette kommer til at blive:
  • Der skal ikke fragtes grøntaffald fra grunden. Det, der vokser op, skal fortsætte med at blive på stedet. Kvashegn kommer til at akkumulere hækaffaldet fra klipningen to gange om året, og to store kompostbeholdere kommer på skift til at klare det øvrige grøntaffald. Mit håb er, at grunden stille og roligt udvikler sin egen natur i naturen. Hvor tingene godt nok er styret efter min hånd, men hvor diversiteten er markant, og den grønne ørken; græsplænen, bliver holdt på et minimum.   


Hver lille ting der sker, er en fornøjelse i sig selv. Processen er mindst lige så fantastisk som det endelige resultat.
Nu er jeg i gang!






2 kommentarer:

  1. Det kan kun blive godt. Lykken er at være haveejer :)

    Kh Mor

    SvarSlet