Mens vi venter på sagosuppen...

...kan du lige få en kort beretning om denne vinters absolut sidste skitur. 

Køkkenhjælperen på toppen af en seriøs mængde sne..

Nok har vi sart forår ude i vores have - men lidt nord for Lillehammer har vinteren stadig et solidt tag i naturen. Det kommer det skigale folk til gode..

..og det varm chokolade-elskende folk til gode (ovenpå timers god leg og motion i sneen)

- og bød minsæl også på familiehygge for såvel ungerne som deres mormor. 

Nu er vi hjemme igen. Hjemme, hvor det smukke vejr gjorde det lidt nemmere at acceptere det faktum, at man nu må finde alternativer til den gode motion på ski.

Lige nu sender en portion nylavet gulerod/appelsinmarmelade med vanille inciterende dufte rundt i huset. Farven er den smukkeste gul-orange, der passer smukt til påsken, der stille og roligt er ved at hale sig ind på os. 

...Og hvad var nu det for noget med sagosuppen? 

Jo. I forbindelse med fremstilling af syltetøj, marmelade m.m. plejer jeg først og fremmest at skolde glassene.

Efter skoldning skylles glassene så i en form for sprit for at tage sidste kvælertag på eventuelle ubudne bakteriegæster- og her til aften var det altså Stroh-rommen på 80%, der stod for skud. 

Da duften ramte næseborene var jeg solgt. Solgt til en sart gul dessertsuppe med små perler, der slår smut i munden. Det må blive i morgen eller - aller senest - i overmorgen!