tirsdag den 30. april 2013

Madpandekager med havens urter

Sidste sommer gravede jeg noget op i min mors baghave. Noget, hun var særdeles villig til at slippe af med - og noget, som jeg var særdeles villig aftager af.


En brændenælde.

I erkendelse af at jeg kun én gang de forgangne 4 år har taget tiden til at finde et sted i naturen, hvor der hverken var sprøjtespor eller benzin/dieselrester, var tiden moden til at få en plante selv at råde over.

Nu står den her. 

Ved siden af jordskokkerne, som alle mener breder sig ukontrolleret. 

Det gør de ikke her. 

Vi spiser dem - jordskokkerne, altså. 

Nu er turen så kommet til brændenælden, som også bliver sat på en alvorlig anvendelsesstrategi, således haven fortsat kan rumme andet og mere end blot disse stikkende, mørkegrønne blade.

Til aften fik vi madpandekager med urter fra haven; persille, purløg, estragon og altså også brændenælde. En temmelig stor håndfuld blev finthakket og blandet i pandekagedejen - det er som om man slet ikke kan få nok grønt for tiden!



Opskriften kan du finde HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar