onsdag den 29. juni 2011

29.6 Gæve Damers Komite

Onsdag er det "Gæve Damers Komite" - dvs. mødregruppens faste mødedag. Godt selskab, godt humør og i dag endda godt vejr. Så er der ikke meget at klage over. Navnlig ikke, når aftenen rundes af med lige så godt selskab hos gamle naboer - endda med fællesspisning. Sådan en dag taler man meget..

Jeg bagte et groft foccasia, et landbrød* og et par rugbrød her til morgen. Sådan nogle ammende damer kan fordøje en masse, det har jeg påpeget før. Det skal dog siges, at noget af bagværket gemmes til søndag, hvor vi holder barnedåb. 
Jeg serverede løvstikkepesto til foccasiaen - brød (og snak) og Løvstikkepesto (og mere snak) går godt i spænd.


 









* Det står en frit for, om man vil bruge resten af aftenen på at fundere over, hvad der mon ligger i betydningen "landbrød". Svaret er: det samme som Partyskinke. Der er ikke særlig meget party over en  skinke, der er pumpet til bristepunktet med saltvand og dernæst iført elastisk spændetrøje - og der er, hånden på hjertet, ikke særligt meget land omkring dette matrikelnummer. Men der holder sammenligningen dog også op. Nok taler vi også her om saft og kraft - men vel og mærke af den ordentlige slags. Mit brød er ikke en sørgelig affære ligesom skinken - det er et ærligt og redeligt brød.
Nu vi er ved ordkløveriet: hvorfor kalder man hakket skinke rørt med mayonaise og løg for  fuglekvidder?? Og Benløse fugle ???? Næh, nu stopper vi, før det bliver for broget.. )

2 kommentarer:

  1. Gæve Damers Komite... - GDK - .... jeg troede egentlig det stod for Grand Danois Klubben i Danmark :-D Dér kan man bare se....... Nå, men opskriften på den der Foccasia? Jeg har tit tænkt på at tænke på at lave noget dej, man IKKE skal have fingrene i ;-) Ud over de der køleskabs-hævede boller.
    Kh Lærke

    SvarSlet
  2. Skulle GDK stå for Grand Danois Klubben??? Næh, nej... Dét gør det altså ikke. Den har du misforstået ;o)

    Hvad angår foccasia så kan jeg sige, for at gøre en lang historie kort, at du kan bruge samme dej som dine køleskabshævede boller til foccasia. Når dejen er hævet godt, breder du den ud i en bradepande. Lad den hvile et par minutter, så dejen slapper af. Herefter kan du brede den helt ud til kanterne af formen, drysse med rosmarin, havsalt og stikke en masse huller med skaftet af en grydeske. Hæld olie henover og lad den hæve igen. Stik atter huller inden bagningen og så er det ellers ind i ovnen...

    SvarSlet