onsdag den 15. juni 2011

14.6 Besøg med aftensmad indkluderet

Der ligger noget gemt i ens gener, når det kommer til det med at være vestjyde. Man skal helst udnytte tingene til det maksimale, ikke lade noget gå forbi sig og i hvert fald ikke føle, at man er blevet snydt. Af samme årsag kunne vi da heller ikke få os selv til at lade bilen trille så mange kilometer uden at klemme endnu et besøg ind i under vesten. Denne gang blev det min søster Maj (og familie), der stod for skud, og vi sørgede naturligvis for, med passende takt, at lade bilen trille ind i indkørslen til aftensmåltidet.
Den slags lønner sig.


Min søster og svoger indskrev sig nemlig for nyligt i fællesskabet af husstande, der har købt en gasgrill, og har (som mange andre) set det geniale ved dette. Af samme årsag stod den på grillstegt oksesteg og en bulgursalat (ikke på grillen...) hertil.
Jeg tror ikke, at Maj var i tvivl om, at gæsterne kunne lide det; en dreng med vokseværk og en ammende kvinde skal man stå tidligt op for at spise om kap med. Hvad skal man da også med rester.... :0)
Den var nu også god, den bulgursalat:
Grov bulgur
Feta
Soltørrede tomater
Letkogte grønne bønner
Pinjekerner
Citronolie, cirtontimian, balsamico og havsalt


Friske, danske jordbær med fløde til dessert - det bliver ikke bedre!

3 kommentarer:

  1. Tror også jeg vil tage at besøge hende Maj :-) Det er trods alt hendes skyld, at jeg er kommet på sporet af bønnespirens skriblerier....

    SvarSlet
  2. Det kan jeg kun anbefale:)Det er ikke kun bønnespirer, der spiser som grever og baroner hos Maj og co... Hun er ret hård i et køkken!

    SvarSlet
  3. Det var sødt skrevet Nina :-) og Lærke - du skal være hjertelig velkommen :-)

    SvarSlet