onsdag den 31. august 2016

Surbær i slowjuiceren - og hvad tørstoffet fra bærrene kan bruges til bagefter

Her midt i overfloden af modne bær, grøntsager og frugter har min mor anskaffet sig en slowjuicer.


Halet indenom, smidt sig i overhalingsbanen og efterladt mig tilbage i inderste vognbane med mit noget ældre hakkebræt af en almindelig juicer, der sprøjter saft ud uden sans for næring, karma, mindfullness og vitaminer.

Heldigvis er det også hende der har den store have og dermed også den største legeplads for dette misundelsesværdige apparat. Børnene og jeg besøgte hende den anden dag, hvor hun viste maskinen frem. Under begejstrede hyl løb de begge ud i haven og kastede sig over alt fra gulerodstoppe, surbær, rødbeder og persille, som min mor rensede og gjorde klar.

Så startede magien.

To børn så henførte på dette monstrum af et apparat, der sindigt tyggede sig igennem de mest ufattelige ting. Flaske på flaske blev fyldt med væske i de mest farvestrålende nuancer, og højdepunktet blev næste morgen, hvor vi smagte løs.

De fleste rester smed vi ikke ud, men tænkte dem ind i nye sammenhænge:
Gulerødderne røg i bolledejen og surbærrene blev blandet med en anelse sukker og tørret i ovnen.

Hjemmebagt rugbrød, peanutbutter, lynghonning, tørrede og friske surbær

Vi nåede ikke til at bruge de øvrige ting, men følgende er oplagt at gøre:
Persillekvas: i tærtedej, pastasauce, pandekagedej, sauteret på en pande med andre grøntsager, i en opbagt lys sauce, ovenpå fisk sammen med rasp og smør - og 1048 andre gode ting.
Rødbede: Vegetarfrikadeller, hummus, suppe og brød
Ingefær: urtete, ginger ale og thaisupper (i en gazepose) 
Æble: Pandekagedej, bolledej og kager, vafler eller tørret i ovnen som crunch til morgenmaden og havregrynene

tirsdag den 30. august 2016

En af de bedste ting man kan putte i en tørremaskine lige nu

Surbær (Aronia), på vej til at blive tørret


Jeg bruger min tørremaskine hele året. Den bliver hevet frem med jævne mellemrum, hvis det eksempelvis vælter ned med æbler, eller hvis der bare er behov for at lave et par sylteglas med raslende, søde og sprøde ting at hygge sig med en fredag aften eller på en lang køretur.

Lige nu er der de skønneste surbær/aroniabær i min mors have, som jeg og resten af familien nyder godt af. Normalt ville jeg fryse bærrene, men lige nu er der et praktisk aspekt indover sagen, som forpurrer planerne lidt. Min fryser er nemlig mikroskopisk lille, og uanset hvor struktureret tingene bliver puttet derind, og uanset hvor meget optimistisk jeg er, så er der a l d r i g plads til det, jeg gerne vil have plads til - og så er en tørremaskine sagen.
Har du selv surbær i haven - eller kender du nogle der har, så skynd dig at plukke nogle og tør dem i en tørremaskine eller i ovnen ved maks 60 grader, overskåret i ca. 12 timer

Derfor stiler jeg lige nu efter glas i snorlige rækker, der med sit lokkende indhold blot venter på at blive blandet i müslier, iblødsat til grød eller smoothies, proppet i bagværk, ovenpå blå oste eller kogt til en varm punch senere på året, når de første efterårsstorme for alvor sætter rusk og rav i sagerne derude..

Jeg holder farligt meget af sommeren - men pludselig kan jeg også godt begynde at glæde mig til det, der venter forude.

Hov..surbær og slowjuicer...der er noget her, der mangler. Det må vi lige komme tilbage til.

torsdag den 18. august 2016

Her er køkkenredskabet, dit barn vil elske at få mellem hænderne

Se lige her...


Ting i miniature ér bare tiltalende, og denne pande er ingen undtagelse.

Som udgangspunkt er de fleste ting i et køkken designet, indrettet og stablet på benene af hensyn til de voksne mennesker, der skal bruge det. Det er for så vidt fint og fair, da man kommer ret langt med en skammel og en voksen til at overvåge brugen af knive og andre køkkenremedier.

Men...disse pander, der egentlig mest er beregnet til blinis og perfekt rundede spejlæg, virker altså dragende og sært tiltrækkende på børn. Lavet i ordenligt materiale og med en perfekt tyngde og længde på skaftet, gør de håndteringen af ganske mange ting overskuelige og overkommelige. Det sparker grundigt til begejstringen for at lave mad, når man er barn.

Mine børn på 5 og knap 8 fik én hver i sommerferiegave af mig, og når jeg står ved siden af, kan de selv spejle æg, lave små, tykke pandekager, riste småting, de selv har skåret....nå ja, og spille luftguitar, alt det de orker!




Det er det franske firma LeBuyer, der står bag - og nej, det er ikke et sponsoreret indslag! Det er blot mig, der godt kan se, at jeg her har ramt et svagt punkt her, ikke blot hos mig selv, men i lige så høj grad hos mine børn.


søndag den 3. juli 2016

Hjemmelavet flødeis med karamel


Denne is er intet mindre end sublim. Fløjlsblød og smeltende på tungen. Du kan tilføje karamelliserede, groft hakkede mandler, hvilket på ingen måde vil fornærme hverken is eller mandler....eller dem, der spiser den!

Ingredienser:
6 æggeblommer
130 g sukker
½ stang vanille, flækket
½ l fløde
½ l sødmælk
Til karamel:
125 g sukker

Fremgangsmåde:
  • Lun forsigtigt mælk, fløde og vanillestang i en gryde, indtil det er tæt på kogepunktet.
  • I mellemtiden klargøres æggesnaps og karamellen: Æggeblommer og sukker piskes sammen, til det er tykt, lyst og luftigt. Karamellen bliver til ved at lade sukker smelte ved jævn varme på en tør pande, indtil det er gyldent, farligt varmt og lige på kanten til at blive for brændt. Vær over det som en høg.
  • Når mælk og fløde er på kogepunktet, piskes æggesnapsen heri. Rør, indtil cremen tykner, og æggene legerer massen. Det må ikke koge, for så står du med en skilt masse, der tid til og evighed vil forblive grynet og forfærdelig i munden (så må man lave arme riddere/bread and butter-pudding, french toast eller andet med det).
  • Tag gryden af varmen, og hæld den flydende karamel heri. Bland alt godt sammen og kom massen over i en rummelig skål, der sættes i fryseren.
  • Rør jævnligt under indfrysningen, så iskrystallerne smadres. 
  • Lav de smukkeste iskugler, du formår og nyd hver mundfuld.


onsdag den 29. juni 2016

Friterede valnødder og rosmarin på sprød salat

Det er sommer. Hedebølge er der i skrivende stund ingen af, men en overvældende trang til at spise friske, sprøde og ikke alt for tunge sager rumsterer i baghovedet og påkalder sig opmærksomhed.

Det bliver med andre ord til ret mange salater og grønt i adskillige afskygninger, når arbejdsdagen er omme, og tempoet drosles ned.

Hvis lysten til udelukkende at skovle en skål salat ned skal være realistisk, opstår der automatisk et behov for at tilsætte nogle komponenter, som skaber balance og giver en fedme og dybde, som helt rå grøntsager kan have svært ved at levere i sig selv.

Ristede, næsten friterede valnødder og rosmarinkviste er et excellent eksempel herpå.
De kan serveres til de fleste salater, men vælg gerne nogle komponenter heri som har en vis tyngde og et godt bid - som eksempelvis pærer og groft skåret kål.

Ingredienser
100 g valnødder
1,5 dl. olivenolie
1/4 dl. rødvin
1 spsk. farin
3 kviste rosmarin, ribbet
et nip havsalt

Fremgangsmåde:

  • Kom samtlige ingredienser op i en pande og tænd for middelhøj varme.
  • Rør stille og roligt rundt, mens valnødderne og rosmarinen stille og roligt begynder at syde og simre. På grund af farinen er det en god idé at bruge en paletkniv, så det karamelliserede sukker ikke brænder på.
  • Når rosmarinen er helt sprød og valnødderne har ændret en anelse farve og nu ser lidt mere brune og sprøde ud, tages panden fra varmen og afkøles
  • Kan bruges med det samme valnødderne og rosmarinen ikke længere er så varm, at den vil brænde de øvrige salatingredienser af.


søndag den 12. juni 2016

Vanedannende karamel til vafler, vanilleis, ristede teboller, kærestesorger - og det modsatte

Saltet karamelcreme

Der er ting, man gerne lister op om natten og sniger sig til at småspise lidt af.

Nej. Det er ikke marinerede sild i eddikelage.

- men det kunne sagtens tænkes at være denne saltede karamelcreme, som er så tilpas blød, salt, sød, cremet og hyggelig, at selv det fæleste mareridt på magisk vis fordufter ved første skefuld.

Inspirationen kom efter vi i sidste uge lavede flødeis med karamel; en opskrift, jeg vender tilbage til.   

Cremen minder om Dulche de Leche, men der er lidt mere salt og lidt mere toffee-fornemmelse i denne udgave.

Kan holde sig på køl i de par timer den kan stå i fred.

Ingredienser:
4 dl sukker
0,5 dl. vand
4 dl. piskefløde
1 knivspids salt

Fremgangsmåde:
  • Kom vand og sukker i en tykbundet gryde og bring det op at koge. Lad det koge, indtil farven skifter til gylden karamel - det tager knap 10 minutter. Undlad at gå fra gryden, da farveskiftet kommer ganske pludseligt.
  • Tilsæt fløde og lad det koge sammen under omrøring. Det er ok, at sukkeret trækker sig sammen og bliver til en arrigt sydende, tyk klump hård karamel. Du skal blot røre tillidsfuldt videre.
  • Lad massen koge ind til en tyk, men stadig flydende creme. Det tager godt 20 minutter afhængig af kogepladens kapacitet og hvor god du er til at nedstirre karamelcremen til den rette konsistens. Et godt råd er at hælde det fra grydeskeen og se, hvor tykt det falder derfra - det skal være som en tyk sauce. (Det stivner mere, når det kommer på køl, så du skal ikke gå efter en alt for fast konsistens).
  • Når du kommer til den rette konsistens, tilsætter du salt. Rør godt rundt, smag til og fjern så gryden fra varmen. Lad cremen køle helt af, før den kommer på køl i et tætsluttende glas.
  • Er cremen blevet for tyk, kan den uden problemer gøres blød og føjelig, ved at tilsætte lidt piskefløde og lune cremen igennem. Er den for tynd, kan den sættes til at koge yderligere ind.


tirsdag den 7. juni 2016

Den bedste opskrift på kammerjunkere


Forleden holdt min datter og jeg en fridag sammen.
Sammen konspirerede vi lidt om dagens indhold, og jeg havde beredvilligt smidt "cykeltur" og "biblioteksfærd" ind i programmet, da hun uden varsel klart kom med sit ønske: "Mor, jeg vil bage en kage. Og jeg skal have forklæde på". Godt!

Vi snakkede lidt frem og tilbage om konceptet og blev enige om, at det bedste i virkeligheden var at gribe det fantastiske vejr og bage kammerjunkere. Sprøde, vaniljeduftende minikager, som kunne nydes sammen med iskold og fløjlsblød koldskål nede i haven.

Opskriften er en genganger. Jeg bager kammerjunkere hvert år. I år var bare særlig, fordi min datter gik op i projektet med liv og sjæl, fik lært om at ælte dej og trille det ud, skære, smage og bage. Det er interessant at tænke over, hvor pokkers mange usynlige læringsprocesser der faktisk er at hente i sådan et projekt. Mest er jeg dog bare simpelt lykkelig over det nærvær og den overlevering af håndelag, der stille og roligt blev givet videre i denne hyggestund. 

Ingredienser:

6 dl hvedemel
1 dl havregryn, malede (kan klares i en elektrisk kaffemølle) Alternativt bruges grahams- eller speltmel
1½ dl rørsukker
140 g smør, saltet
1½ dl mælk
½ spsk vanillepulver (ikke sukker, men ren vanille. Forhandles bl.a. af Urtekram)
1 stor spsk bagepulver
½ spsk kardemomme


Fremgangsmåde:
- Alt vejes af og kommes i en rummelig skål
- Æltes hurtigt sammen
- Trilles dernæst til lange pølser, som fragtes over på en bageplade
- Bages i en forvarmet ovn, 180 grader, i ca. 25 minutter. Fornemmer du, inden tiden er gået, at stængerne vil kunne klare at blive skåret, uden at dejen går i stykker, tager du blot bagepladen ud af ovnen. Der er stor forskel på ovne, så du må være opmærksom.
-Når stængerne har sat sig i knap 5 minutter, kan de skæres i skiver, som atter fragtes over på en bageplade.
- Tørrer ved 170 grader i ca. 15 minutter
- Når kammerjunkerne er kølet helt af, kan du - heldigt nok - tillade dig at smage på en for at tjekke tørhedsgraden. Er de let bløde i midten, skal de tørre lidt længere tid.