mandag den 2. oktober 2017

Pesto af de sidste krydderurter

Efteråret har meldt sin ankomst. Snart kan græsslåning og hektisk lugeaktivitet sættes i bero og tiden bruges på andre formål udenfor...og det passer mig mere end glimrende.

Min kurv er ikke længere fyldt, når jeg går ud i haven, men næste år på dette tidspunkt ved jeg, at der vil være en overflod af squash, rødbeder, kål og bønner, som stadig er i eller på jorden. Det føles så godt og næsten betryggende at vide - også selvom vi i dag ikke finder os selv i færd med at gnave bark af birketræerne sidst på vinteren, når forrådet slipper op. 

Basilikum, purløg og løvstikke er ved at takke af. Persillen trives derimod, og kan stå til langt ud på vinteren afhængig af temperaturen. Det er med andre ord sidste udkald for at få det sidste ud af de temperatursarte afgrøder, og én af de bedste anvendelsesmetoder er at lave pesto. Den kan holde sig minimum en uge på køl, hvis den er overhældt med et tyndt lag olie, eller fryses i små portioner og anvendes løbende vinteren igennem. Estragon, koriander og estragon er ligeledes smagfulde og gode, men må anvendes med noget mere stram dosering; ellers stjæler de smagsbilledet totalt. 


Det eneste du skal gøre, for at lave din egen pesto, er følgende:

  • Plukke så mange bløde, grønne krydderurter som du har i haven/potterne*.
  • Vaske dem grundigt i rindende vand. Det, der svarer til 3 bunder krydderurter, vil passe fint i forhold til mængderne her nedenfor.
  • Blende dem sammen med:
  • 100 g ristede kerner (græskarkerner, mandler eller hasselnødder. Nogle holder også af solsikkefrø, men jeg holder mere af de andre smagsnoter)
  • 1½ dl koldpresset olie; tidsel, raps eller olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk. kapers
  • salt
  • 1-2 tsk. citronsaft
Tilbage er der kun det behagelige arbejde med at smage pestoen til. 


*Den klassiske udgave Pesto alla Genovese er lavet udelukkende på basilikum og med ristede pinjekerner og parmesan, men kombinationen af flere urter giver en anderledes kompleks og virkelig fyldig smag, som absolut kan anbefales. 

søndag den 10. september 2017

Blommer i kolonihaven. Opskrift på uimodståelig blommetærte med ristede, karamelliserede mandler



Det er en helt særlig glæde at kunne træde ud på dugvådt græs en tidlig morgen og samle en kurvfuld våde blommer sammen.
Endnu mere glad føler man sig, når man ikke bare fylder én, men mange kurve og pludselig begynder at spekulere på, hvad man dog skal bruge denne salige overflod på. Værtsgaver, blommegrød, marmelade, tørrede skiver og smoothies er fløjet gennem hænderne på mig, men særligt denne tærte har vundet mit hjerte. 

Der skal brændte mandler med kardemomme på toppen, 0g denne lille karamelliserings-ulejlighed skal man unde sig selv, for det gør kagen særlig og helt uovertruffen god.

Opskriften rækker til 1 stor tærteform

Ingredienser
200 g sukker
50 g farin
300 g mel
2 tsk. natron
3,5 dl. kærnemælk
80 g smeltet, saltet smør
10 g smør til formen

Til toppen:
50 g mandler
25 g sukker
2 hele kardemommekapsler (blendede hele i en kaffemølle. Eller, suk, alternativt: ½ tsk. stødt kardemomme)
ca. 10 blommer, halverede og udstenede 
½ dl. perlesukker

Fremgangsmåde, mandler:
  • Hak mandlerne mellemgroft og rist dem på en hed pande til de er gyldne.
  • Tilsæt sukker og kardemomme og bland det hele godt sammen mens du sørger for, at det ikke bliver sort på bunden af panden. Fortsæt med at røre og fordele mandlerne på panden, indtil det hele er en gylden, klistret masse.
  • Tag af varmen og bred ud på et stykke bagepapir. Køl af. 
Fremgangsmåde, tærte:
  • Sæt smørret til at smelte ved svag varme i en gryde
  • Bland de to slags sukker godt med mel og natron
  • Tilsæt kærnemælken og rør grundigt, så der ikke kommer klumper. 
  • Tilsæt det smeltede smør og rør godt rundt
  • Smør formen og hæld dejen heri. Bred ud, så det ligger glat
  • Læg blommerne i et smukt mønster med skæresiden opad
  • Drys rundhåndet med mandler og perlesukker og sæt tærten i ovnen. 
  • Bages i ca. 35 minutter, eller til du kan stikke en kniv ned i dejen og der ikke hænger andet end snask fra blommerne ved. 
  • Spises, fortæres og nydes bedst lun med en klat god creme fraiche som makker.



mandag den 28. august 2017

Opfølgende billeder fra kolonihaven. Kartofler under halm og hængekøje i haven



Det har været én af de somre, hvor man har kigget på sin have og grublet. Gået små ture derude, trukket et ocean af streger på et stykke papir og spændt nydelig pink murertråd ud på græsset i alle mulige og umulige former, imens lufkastellerne byggede sit eget kolonihaveparadis. Grublet sig igennem temmelig mange lakridser undervejs uden at ane det.

Imens grubleriet stod på, voksede skvalderkål, padderokke, snerler og græsset lykkeligt videre i den tro, at jeg fuldstændigt havde glemt alt om deres eksistens. Dræbersneglene og kålormene havde på samme måde øjnet chancen til at boltre sig og højst sandsynligvis også inviteret gutterne fra de omkringliggende haver til at spise basilikum, persille, grønkål og samtlige kimplanter fra en yndig frøkenhat. Glemt dem? Dét havde jeg ikke. Men foruden haveplanerne skulle et helt hus også møbleres, og dét gerne med vintage, reuse, genbrug, arvet og foræret gods og guld.




Den primære indretning er heldigvis næsten fuldført, og det betyder også, at mit fokus nu primært ligger uden for. I sol og regn, lys og skygge. I haven. Min have. Jeg gik derud i morges på den dugvåde græsplæne, så mig omkring og glædede mig.

Jeg lagde kartofler på det bare græs og dækkede til med halm i det sene forår. (Det havde været bedre med start i den kolde periode, men på det tidpunkt vidste jeg ikke, at jeg skulle være haveejer). Jeg ved, at der er blevet gnækket godt og grundigt ved kaffebordene ved synet af mit bed, men se nu her:



 De fineste, rene kartofler kunne uden problemer formere sig under halmdynen. Man skal være opmærksom på, at halmen godt kan være Midlertidig Festivaltelt For Dræbersnegle. Modsat har man givet sig selv verdens nemmeste adgang til at finde dem og kværke dem én gang for alle. 


Resultatet af snorene og skitserne resulterede blandt andet i fordelingen af disse plantekasser, hvor jeg med tiden vil lægge små sten rundt om for at bryde med det grønne. Ja! Jeg kommer til at luge, men jeg elsker sten på denne måde. Glæden opvejer arbejdet, der følger med.


Stykket ved siden af kasserne skal inddeles i store felter, der følger stiens forløb. Dette bliver vinterens graveprojekt, så de til foråret kan sås til med blomster og spiseligt grønt.


Det blev også sommeren, hvor vi fandt ud af, at man kan sætte 3 hængekøjer op i haven - og med en pæl, støbt ned i jorden, snart 5 stk. uden problemer! 


- Og endelig blev det også sommeren, hvor jeg fik påbegyndt indsamling af smukke krukker, potter og lanterner til min store terrasse, så jeg kan få frodigheden til at tage livtag på de enormt praktiske, men enormt sjæleforladte fliser, der dækker en stor del af grunden.  
Det bliver et indlæg og et projekt i sig selv: Jeg har nemlig gode planer om at fjerne en del på nøje udvalgte steder, og skabe grønne, duftende felter, både i højden og dybden. Der er meget at glæde sig til! 

søndag den 30. juli 2017

Saftig chokoladekage med rødbede, jordbær, pecannødder og chili

Chokoladekage med rødbede, jordbær, pecannødder og chili

Denne kage endte med at være min aftensmad. Jeg har dermed brudt samtlige forældreregler, men mine børn kan ikke se mig lige nu, så de lever videre i lykkelig uvidenhed med spelt i deres mavser. Eller sådan noget.

Den er virkelig lækker og bevæger sig på randen til at være bare en lille bitte smule fornuftig af en kage at være. Det kan nu ikke betale sig at spekulere på den slags, når man bliver overmandet af trang til kage, men modsat er der faktisk flere ingredienser, der normalt bekender kulør til den sunde side. Uanset: den er en skøn! Føler du trang til at tage den et skridt videre, vil den ikke blive ringere af smeltet chokolade og frysetørret jordbær på toppen. 
Bryder du dig ikke om chili, undlader du blot dette fra kagen.




1 kage/springform

Ingredienser
2 æg
150 g farin
100 g jordbær, vaskede og groft hakkede
100 g rødbeder, groft revne (jeg brugte en pakke økologiske revne rødbeder, der var noget mere tørre end når man river en frisk rødbede. Gør du sidstnævnte, skal du dræne lidt af væden fra)
100 g mørk chokoade, groft hakket
100 g hvedemel
1,25 dl. koldpresset rapsolie
50 g pecannødder, groft hakkede
1 tsk. bagepulver
½ rød chili, fint hakket
et nip salt

Fremgangsmåde:
  • Tænd ovnen på 180 grader
  • pisk æg og farin skummende
  • Tilsæt alle de andre ingredienser til æggesnapsen og vend forsigtigt rundt
  • Smør en springform og kom dejen heri
  • Bag kagen ca. 35 minutter, eller til en kniv stikkes ind i midten og kommer ud uden dejsnask på. Vær dog opmærksom på, at den smeltede chokolade til enhver tid vil sidde på kniven.

tirsdag den 30. maj 2017

Bee's wrap - alternativ indpakningsmateriale til fødevarer


På min instagramprofil postede jeg for et stykke tid siden et billede af det genanvendelige indpakningsprodukt Bee's wrap.
Jeg havde nemlig - i et momentalt økonomisk svagt øjeblik - lukket øjnene og trykket på bestil-knappen inde på Fuglebjerggaards webshop, hvor jeg ved et tilfælde faldt over produktet.
Efter utålmodig kredsen i dagevis om postkassen, posten, postbilen, ja i det hele taget alt, der kunne ligne en hårdt plaget stakkel fra Post Nord, dumpede pakken endelig ind hos mig.
Stykkerne var sirligt foldet sammen og pakket ind i en miljørigtig farvet og nydelig emballage, som tavst påbød mig at blive åbnet med forsigtighed.

Lidt stive, bivoksduftende stykker stof gled ud af pakningen og ned i mine hænder. Jeg foldede dem ud og forsøgte straks at pakke det rundt om kanten af en skål, den nærmeste bolle, det halvt overskårne æble...Alt fungerede.

Jeg bruger stykkerne i mine børns madpakker med undtagelse af stærkt lugtende madvarer. Til det afkølede, men nybagte rugbrød. Til skålen med salat fra aftensmaden. Til hård ost og til yndlingsspegepølsen. Til snart sagt alt.



I lang tid har jeg ledt efter et alternativ til det, jeg normalt pakker mine børns madder ind i: husholdningsfilm
eller madkassepapir. Såvel film som fedtbehandlet papir tilbyder ikke god nok mavefornemmelse i forhold til eventuel skadelig indvirkning på kroppen. Jeg er måske sart, men fornemmelsen er grundlæggende forkert, og det vælger jeg at reagere på. Bee's wrap indeholder: økologisk bomuld, harpiks og bivoks.  Jeg forventer at kunne bruge stykkerne op mod 100 gange, og når de en dag er slidt op, klippes de i små strimler og smides i komposten. Slut.

Jeg skulle til at skrive, at den eneste form for malurt i bægret bestod i et ønske om selv at skære sit stof til i stedet for at stå med nogle lidt utilpassede stykker, som jeg ikke er 100% tilfreds med. Det kan nu også købes. Fino kanino!


Niks, nej og på ingen måde: indlægget er ikke sponsoreret af andet end min egen begejstring for et produkt, jeg simpelthen er glad for at have omkring mig i min hverdag.




søndag den 21. maj 2017

Det er tid til at lave den fineste te af hvidtjørn!


En weekend med det smukkeste vejr er ved at rinde ud. Kolonihaven har dannet ramme for hygge, en ualmindelig fin cykeltur rundt om Brabrandsøen, fisketure, grill, havearbejde, mere indretning og afslapning. Højst tiltrængt. Faktisk havde vi alle en følelse af at have sommerferie.

Da vi i formiddags fandt cyklerne frem og tog på tur, kunne jeg se, at hvidtjørnen blomstrede overalt langs søen. En interimistisk opbevaring blev arrangeret, og så gik vi ellers i gang med at plukke de sarte blomster og blade, for begge dele kan anvendes.
Nu skal de tørre, indtil der end ikke er spor af fugt tilbage. Du kan gøre det på en helt almindelig bagerist ude i solen eller bag et vindue, hvor solen skinner flittigt ind. Det, der er væsentligst er luft under blade og blomster.
Når de første efterårsstorme sætter ind og rusker i huse og træer er der næsten ikke noget så fint som at lægge et par buketter i et glas og hælde kogende vand over. Blomsterne folder sig smukt ud og ligger i bunden af glasset som transparente, helt friske blomster, og bladene får deres dybgrønne glød igen.
Hvidtjørn er godt for meget - bl.a. dit hjerte, så drik teen med nydelse, velbehag - men som med så meget andet (bortset fra kanelsnegle), uden at overdrive...
Nyd søndagen!


søndag den 14. maj 2017

Spidskålssalat med gojibær, blåbær, citron og parmesan


Spidskål i sig selv smager pragtfuldt, men sat sammen med disse øvrige lækkerier får alle smagsparametre lov til at gøre sin indflydelse gældende - og det gør denne salat til én af mine absolutte yndlingssalater.

Brug et fladt fad frem for en dyb skål. Den fortjener diameter, beundring og nydelse!

Ingredienser:
½ spidskål
½ knoldfennikel
1 håndfuld rucola
1 spsk. finthakket løvstikke
Fintrevet skal af ½ citron
3 spsk. fintrevet parmesan
1 håndfuld gojibær
1 håndfuld blåbær
1 spsk. god balsamico rødvinseddike
3-4 spsk. koldpresset rapsolie

Fremgangsmåde:
  • Skær spidskål og fennikel meget tyndt, helst på et mandolinjern eller råkostmaskinens fineste skive. (Bliver det for groft, er det en tvivlsom og lidet æstetisk fornøjelse at få balanceret op på gaflen og helt ind i munden) Bred det ud på et fad.
  • Hak rucola og løvstikke og drys det ud over sammen med citronskal og parmesan.
  • Tilsæt gojibær og blåbær og hæld endelig balsamico og olie henover i tynde, men gavmilde stråler
  • Kan holde sig et døgns tid i køleskabet